og de nominerede er.....

.....Veddugodtdet? ....om dyr - for ny dansk børnejazz, der henvender sig direkte til børnene, og blander musikoplevelsen med tegning, fortælling og performance, i en hyggelig cocktail under betegnelsen "familielounge". I behøver ikke at sidde stille og lade være med at forstyrre i 50 minutter i træk, børn! Det kan I lade de voksne om. Imens kan I være med til at danse, ligge på gulvet og tegne, synge med, snakke, pille næse eller komme op og kigge på instrumenterne :-)
Dorte Schou tegning og
fortælling og kor/ Susi Hyldgaard Vokal og diverse keyboards / Helle
Marstrand kontrabas og kor/ Benita Haastrup trommer og kor.                                 DMAjazz.dk
.....Jeg har fået ny hale...jeg spillede en koncert i Roskilde. For kamæleonkoncerterne i LMS.Der var Jytte i publikum og hun mente at min hale mere var en girafhale end  en løve hale og at hun gerne ville lave en rigtig løve hale til mig....så nu har jeg sådan een, dvs....det faktisk er en blanding af bæver og ko...men det gør ikke noget vel?

Flagermus stiller svære spørgsmål om ting på hovedet

Hvorfor ser man sig selv på hovedet når man spejler sig i en ske?

....Im a Barbiegirl

Kom igår hjem fra en længere rejse, væk fra min familie. I vores familie er aftalen at den der rejser, ingen ret har til at komme hjem og klage over hvordan tingene har udviklet sig imens man er væk- hverken mor eller far...klap i og juster løbende. På en eller anden måde skal man bare have respekt overfor den anden der har klaret skærene imens man har været væk. Punktum....Imens jeg har været væk har Im a Barbiegirl indtaget mit hjem og min 5 årige datters hjerne. Hun ser den på YouTube, hele tiden. Hun vil hellere se den 5 gange inden hun skal sove end have en dejlig godnathistorie læst højt. Og hun vil gerne have selskab imens....Vi så den så, igår da hende og jeg skulle putte - 3 gange og bagefter en anden YouTube video om hvordan man kan ændre udseende fra at være asiat til at ligne en lyshåret Barbiedukke....Det holdt hårdt....heldigvis blev situationen reddet på stregen idag, idet min mand henover middagsbordet hårdnakket påstod at der siden dagen før var dukket en låsemekanisme forbundet med en større bombe op på hans computer og bomben  ville blive udløst hvis man spillede noget med Barbiegirl på hans computer....Det var nemlig ham der skulle putte og jeg kunne se på blikket i hans øjne at tanken om endnu en Barbiesang(kan kun gætte hvor mange gange han har hørt den siden jeg tog afsted)var nok til at han selv tog affære overfor tingenes tilstand...:-)pyhhh

Hey Manu og Uffe - ku' vi lige snakke sammen?

1 stk børnebogsforfatter som nu er blevet kirke- og ligestillingsminister. 1 stk band med kompetente kvindelige instrumentalister, komponist samt historiefortæller/børnebogsforfatter. 1 stk frontløber med fokus på innovation, som nu skal være kulturminister. Det ligner da noget! Vi kan også spille for børn i kirkens kulturelle rum... bl.a... hør f.eks Flagermus :-) Manu og Uffe - i skriver bare. Adressen er veddugodtdet@gmail.com - I kan lige tjekke os ud på www.veddugodtdet.dk

Rækker du mig lige en dut?

Sprogtema nr 3

Har været på arbejde.... i ret mange timer. En af de ting jeg kom til at tænke på i morges mens jeg gik rundt og lagde sygeplejersketing på plads i sygeplejerskeskabe, var hvor mærkelige ord vi accepterer som en del af vores professionelle ordforråd. Jeg står og glor ind i et skab kl. 07.10 og leder efter vatdutter.
......Vatdutter?... Er det voksne mennesker med næsten fire års uddannelse der i fuld alvor kommunikerer vedrørende vatdutter? Rækker du mig lige en dut? ... Har du flere dutter? - mine er lige sluppet op!!??? Jeg har prøvet at slå det op i nudansk ordbog... der eksisterer det  kun som en lyd. Men vi sygeplejersker ved, at det ord kan langt mere end det. Dut båt!

Hvornår holder lyd op med at være lyd og bliver til musik?

Jeg synes alle de nye elektroniske musikhjælpemidler er for skønne- simpelthen, jeg kan ikke få computerprogrammer og keyboards og smarte små optage mekanismer nok ind i mit liv.
Hvorfor?....fordi jeg elsker lyd. I virkligheden synes jeg lyd er magisk og på en eller anden måde giver sammensætningen af lyde- nye og aldrig før sete sammenhænge-en mulighed for at lave en anden virklighed , i mellemrummet imellem det vi kender og ikke kender.
Uhhh det er næsten lige så godt som at sætte sig imellem de kendte stole...
Wait ...this will connect.....og tænk hvilken spændende musik vi ville få i fremtiden hvis vi åbnede op for det aspekt når vi har med børn og musik at gøre.....at alt kan lade sig gøre...
her er de elektroniske musikprogrammer og deres overskuelige brugerflade med til meget hurtigt at give børnene mulighed for selv at skabe musik på deres egne præmisser, i deres egne lyduniverser, i stedet for i rammer vi alt for godt kender...sæt dem fri....de kan jo det der.